Køkkenet
I klubben laver vi mad til og i selskab med børnene.
Der serveres en snack ret fra ca. kl 15 -16.30, eller indtil der er udsolgt.
Retterne koster ml. 5 og 15 kr. Vores kok Rasmus sørger for indkøb og tilberedning af maden, samt en madplan for to uger af gangen. Den kan ses på Aula samt Klubbens Facebook side.
FK Børn er altid velkomne til at give en hånd med, eller bare hænge ud i køkkenet.
Man kan komme og deltage direkte efter skole, eller støde til senere, når der skal dækkes bord eller serveres.
Der er plads til ca. 4 hjælpere af gangen, Men det kan sagtens ske, at det er to forskellige teams der laver mad og serverer – det styrer børnene selv. Nogen har lyst til at deltage længe, andre har behov for mindre opgaver. Der tages altid udgangspunkt i det enkelte barns ambitionsniveau og dagsform. Dagens køkkenteam spiser selvfølgelig gratis.
Inden vi går igang, holder vi et lille møde, hvor vi sørger for at få vasket hænder, og gennemgår hvad der skal laves på dagen. Imens vi laver mad, snakker vi om alt mellem himmel og jord. Ingen emner er for store, eller små 🙂 Hvis der er behov og stemning for det, holder vi en kort tepause inden serveringen.
Vi tilstræber en overvejende grøntbaseret, bæredygtig menu, hvor økologi spiller en fremtrædende rolle. Pt. ligger vi på 80% økologiske råvarer, hvilket svarer til Statens økologiske sølvmærke. Minus madspild er et andet fokuspunkt. Portionerne er forholdsvis små, men der er ofte mulighed for anden servering. Generelt går meget lidt af maden til spilde – der er sjældent mere end en enkelt biospand madaffald, når køkkenet lukker.
Menuen er varieret, og består af alt fra klassiske pastaretter og andre “evergreens” til lidt mere moderne ting som fx “poke bowl” eller “Dekonstrueret kartoffel”. Intentionen er at udfordre børnene en smule, samtidig med at de føler sig trykke og velkomne, og ser frem til deres besøg i køkkenet.
Vi er under kontrol fra fødevarestyrelsen, og der har ikke været anmærkninger i mange år.
Vi laver mad til/med UK’erne mandag til Fredag kl 19.00 – Pris 30 kr.
Fredag er slikdag, hvor der må købes for max 20 kr.
Link til klubbens kontrolrapporter: klik her! (Åbner link til vores side på foedevarestyrelsen.dk)