Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis.

”Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder – arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og ungegruppe og øvrige lokale forhold”

I Klubben TPHU arbejder vi med ovenstående fokuspunkt på følgende måde:

Relationen er grundstenen i det pædagogiske arbejde i klubben. Relations pædagogikken bygger på den systemiske tankegang. I den systemiske tankegang er autopoiese eller selv­refererende et vigtigt begreb som går ud på, at vi som mennesker, altid forstår vores omgivelser via de indre billeder, vi selv danner af den verden, vi er en del af og de mennesker, vi omgås.

Det betyder derfor at vi som mennesker. pr. definition altid handler ud fra et syns­punkt som giver mening for den enkelte og de handlin­ger der deraf følger. I relations pædagogikken fokuserer vi på det vi skaber sammen, sproget omkring relationen og vi lærer på denne måde at skabe mening i de ting vi konstruerer og udvikler i fællesskab. Vi arbejder med multivers, det betyder at der er mange virkelighedsopfattelser i spil og derfor bliver anerkendelse og medbestemmelse vigtige faktorer i det pædagogiske arbejde med børn og unge.

Vi er inspireret af denne forståelsesramme og denne tankegang understøtter hvordan vi møder børn og unge. Den giver os et afsæt til at skabe pædagogiske aktiviteter hvor relationen, anerkendelsen og medbestemmelsen går hånd i hånd.

Når vi arbejder med de enkelte børn og unge, specielt hvor der er udfordringer af forskellig karakter så bruger vi enkelte modeller. Det er bl.a. Signs Of Safety (SOS) som er en metode, hvor man via en mere strømlinet medlemssagsbehandling kan fokusere på børn og unges muligheder og stærke sider. Metoden understøtter en ressource- og værditænkning. Vi afholder møder hver dag inden børnene kommer. På disse møder gennemgås de børn som har udfordringer af forskellig art. Vi bliver derved i stand til hurtigt at reagere og iværksætte relevante tiltag.

Vores børnegruppe bliver også gennemgået én gang om året. Det sker med inspiration fra tidlig opsporings konceptet. Det er kontaktpædagogernes ansvar at gennemgå deres børnegruppe årligt. Rød/Gul/Grøn farve indikerer trivsels omfanget og eventuelle alvor. Implicit medfører det også kontakt til forældre, skole og evt. socialforvaltning for at opnå den mest effektive opbakning til barnet/den unge, skulle det være nødvendigt. Kontaktpædagogerne bruger med fordel de forskellige modeller når de skal screene deres respektive klasser.

Modellerne fungerer som værktøj når børnene gennemgås. De giver et overblik over hvilke børn vi ser kontinuerligt samt hvilke børn der kommer sporadisk. Igen understøtter denne form at vi kan blive i stand til at handle og reagere når det er påkrævet. Eventuelt arbejde mod at få børn ind i fællesskaber, at fokusere på fastholdelse mv.

Det er vores erfaring af vi på denne måde opnår bedst mulig kvalitet, i måden hvorpå vi arbejder omkring barnet eller den unge. Desuden har vi på vores ugentlige personalemøde systematisk punktet medlemssager på dagsordenen. Dette medvirker til at vi kan komme endnu dybere i børnesagerne og arbejde med dem ud fra SOS metoden. Dette bidrager til en hensigtsmæssig opgaveløsning og med gode resultater til følge.

Fælles for de forskellige modeller er, at de åbner op for refleksion i den pædagogiske debat. De giver plads til mangfoldighed og ved at bruge dem systematisk udvikles der samtidig en kvalitet i måden hvorpå vi anvender dem over tid. Det er tilbagevendende værktøjer som understøtter og muliggør udvikling for alle implicerede.

TILBAGE TIL INDEX