Kære forældre På baggrund af de seneste udmeldinger fra regeringen, fremsender vi hermed de nyeste informationer fra forvaltningen ang. genåbning af klubben:
6.-10. klasse skal gradvist tilbage i skolen – mere information fra jeres skoleleder følger i næste uge
Kære forældre til elever i 6. – 10. klasse Regeringen har udmeldt anden fase i genåbningen efter corona nedlukningen. Fra mandag den 18. maj, kan også 6.-10. klasse begynde at komme i skole og klub igen. Skolerne har i samarbejde med kommunen forberedt sig på at byde de ældste klasser tilbage igen, og den enkelte skole vil nu lave en endelig plan for, præcis hvornår og hvordan eleverne kan møde ind på skolen. Det er politisk vedtaget i København, at skolerne skal tilbyde minimum 5 lektioner om ugen, hvor eleverne er fysisk sammen med en lærer. Jeres skoleleder vil derfor i løbet af den kommende uge give alle elever og forældre besked om, hvordan hverdagen kommer til at forme sig for jeres klasse. En ny hverdag, men endnu ikke den velkendte skolegang Der er fortsat en række krav til hygiejne- og pladsforhold på skolerne. Det betyder, at der ikke er plads til alle elever samtidig, og hverdagen bliver derfor langt fra det, vi kender. Mødetider, antal timer, fag og de fysiske rammer vil blive påvirket, og de enkelte skoler skal finde deres løsninger på de praktiske udfordringer. Undervisningen vil fortsat være nødundervisning, der ikke vil opfylde alle krav til normal undervisning. Fjernundervisning vil fx fortsætte som en del af skoleugen for mange klasser. Eleverne i 0.-5. klasse fortsætter deres skolegang, men på nogen skoler kan der blive behov for at ændre på de praktiske forhold for at sikre plads til de ældste klasser. Fritidstilbud for børn i 4.-5. klasse vil blive ændret og organiseringen heraf vil blive udmeldt senere. Det er vigtigt at huske, at vi står i en særlig situation, som ingen har prø- vet før. Skoledagen er påvirket af restriktioner, der i sidste ende skal be- grænse smitte og passe på vores børn. Vi ved ikke, hvor længe det bliver ved, men der vil sikkert komme nye retningslinjer, som betyder, at for- holdene igen vil ændre sig. Første skridt mod en normal skoledag Den nye hverdag vil rumme udfordringer, men det vigtigste er, at de ældste klasser nu får mulighed for at gense deres klassekammerater og mødes med deres lærere. Vi glæder os til at se eleverne igen og i fællesskab tage det første skridt tilbage mod en mere normal skoledag.
Venlig hilsen Tobias Børner Stax Administrerende direktør Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommune
Læs mere om genåbningen af skoler og institutioner på www.kk.dk/pasning-og-skole-coronainfo
Skulle I have spørgsmål så tøv ikke med at kontakte Klubben. Vi fanges på 33 15 69 30 eller mail: klubbentphu@kk.dk
Med de bedste hilsner og håb om snarligt gensyn
Ledelsen i Klubben Thommas P. Hejle. Klubben Thomas P Hejle
Nørre Voldgade 23, 1358 Kbh. K
Tlf 33156930 klubbentphu@kk.dk
Svar venligst ikke på denne mail, men benyt ovenstående oplysninger.
Vil du ændre eller stoppe modtagelsen af nyhedsbrevet, klik her.
|