Klub TPHU
Kære forældre
Selvom Corona restriktionerne rammer os, så står tiden ikke stille. Og desværre er tiden nu så fremskreden at Aage går på pension. Så her følger lige et par ord fra Aage og fra vores bestyrelse.
 
Kære Forældre, børn og unge.
Da jeg den 29. januar, har min sidste arbejdsdag i Klubben, og har valgt at gå på Pension, efter 43 års ansættelse i Thomas P. Hejle, vil jeg takke jer for et godt samarbejde gennem alle disse år.
Jeg havde håbet at I kunne have kommet til afskedsreception, men det tillader Corona desværre ikke lige nu. Heldigvis er jeg blevet lovet at når tingene går fremad så afholder vi en ordentlig reception hvor vi kan sige pænt farvel til hinanden.
Jeg vil samtidig love jer, at jeg nok en gang imellem vil komme forbi og hilse på Knus og kram til jer alle fra mig.
 
Mange kærlige hilsner
Aage.
 
Kære alle
Vi havde håbet, at der ville blive lukket så meget op for vores samfund, at vi på festlig og fælles vis kunne sige farvel til Aage og ønske ham alt godt i sit selvvalgte otium.
Klubbens bestyrelse takker Aage for et virkeligt godt, solidt og kompetent og fremadskuende lederskab, vi ser med stolthed tilbage på året 2001, hvor det lykkedes at få oprettet en juniorklub.
Aage blev ansat som pædagog i Klubben ved Thomas P. Hejle 1. november 1977. Fra 1991 var han afdelingsleder, og da den titel blev ændret af kommunen, blev han i 1996 souschef. 1. november 2006 blev han udnævnt til leder, og det er fra denne post at han nu, som 66-årig, har valgt at træde tilbage.
Aage har sin sidste arbejdsdag med udgangen af januar, og vi ønsker ham held og lykke med et glædeligt og berigende otium.
 
På vegne af Klubbens bestyrelse
Lise Cross.

Klubben Thomas P Hejle

Nørre Voldgade 23, 1358 Kbh. K

Tlf 33156930

klubbentphu@kk.dk

Facebook

Svar venligst ikke på denne mail, men benyt ovenstående oplysninger.

Ser denne mail mærkelig ud? Se denne email online

 

Vil du ændre eller stoppe modtagelsen af nyhedsbrevet, klik her.