Krea i TPHU

Krea er et værksted hvor man kan tegne og male, lave billeder og collager, klippe og klistre. Krea er et værksted hvor man kan designe og fremstille sine egne smykker. Man kan lave perleplader, tegne og male på stof, lave nøgleringe, genbrugskunst – og meget, meget mere.
Her er det fantasifulde og eksperimenterende i fokus.

Vi ønsker også at være mere bæredygtige i Krea og er derfor altid på jagt efter genbrugsmaterialer samt aflagte brugsgenstande der kan bruges på en ny og kreativ måde.

Kreaværkstedet befinder sig i baghuset ved siden af Blå sal og vi har åbent to gange om ugen samt en fredag om måneden,

Nogle gange er krea også ”bare” et sted man hænger ud hvor samtalen er det vigtige eller det at koble af og slappe af- og være ”rekreativ”.

I TPHU mener vi det er vigtigt at beskæftige sig med de æstetiske udtryksformer da det giver mulighed for at opleve og gøre ting i fællesskab og dermed styrke den sociale kompetence samt at udvikle individuelle kompetencer. Derudover drejer det sig om fordybelse og flow.

Arbejdet med kunst og kreativitet er også med til at udvikle sproget da børnene/de unge lærer at sætte ord på processen af deres arbejde med diverse materialer – ”Hvordan kom du frem til netop den farve/form, det udtryk”. Her ligger der også et ønske om at styrke den kritiske sans i en verden fyldt med billeder.

Ønsket er også at lave rum hvor der kan opstå:
– ”henrykte nu’er” og dermed nære livsglæden og livsmodet
– en mulighed for at sige det usigelige.

– mulighed for at udvikle kreativiteten

Med venlig hilsen Iben